mandag den 6. december 2010


Photobucket
Den alternative nisse kommer herfra!
Kravlenisserne er en dansk tradition. Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede havde nogle tegnere lavet nogle nisse-udklipsark, og i 1920'erne tegnede Alfred Schmidt en slags kravlenisser til glæde for børnene i Krebs' Skole, hvor hans søn var bestyrer. Men det var den danske julenissetegner Frederik Bramming, som i 1947 fandt på at kalde udklipsark med små papnisser for kravlenisser. Han tegnede de to første ark med kravlenisser, som udkom i 80.000 eksemplarer. Nisserne skulle klippes ud i karton og kunne sættes på hylder og ved billeder på væggene til jul. Det blev en stor succes, og allerede året efter fandtes mange forskellige udgaver af kravlenisserne.

Kravlenisser er nogle små fiffige typer. De er altid ude på spilopper og laver tit unoder. Kravlenisserne har også husdyr, de er tit i selskab med katte, grise, mus og gæs. Nogle af de yndede motiver er f.eks.: Nissefar, der læser højt, nissen, der spiser risengrød, nissen, der rider en tur overskrævs på julegrisen og nisser i sneboldkamp.

En lille vigtig detalje er de små flige, som regel på underkanten af nissen / tegningen, som nissen skal hænge i, ved at sætte fligen under en tilpas tung genstand eller i kanten af en billedramme.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar